Lissie Jensen

Lissie Jensen

75 ÅR

En populær og elsket Hvidovreborger, fru. Lissie Jensen , Gl. Køge Landevej 539, kan på søndag den 18. oktober fejre 75 års fødselsdag. Lissie Jensen, der har haft sit hjem i Hvidovre siden 1973, mistede i foråret sin ægtefælle, den legendariske bokseleder i Hvidovre BK og internationale boksedommer, Knud Jensen. I alle årene har hun bakket op om familiens sportsinteresse, hvilket måske ikke er så underligt, da hun er datter af Gunnar Andersen, der i mange år var formand for bokseklubben i Valby. Fødselaren har også taget sin tørn med i Hvidovre Bokse Klub, bl.a. som kasserer og ved klubbens bankoarrangementer. Lissie Jensen er uddannet bogholder og var i en årrække ansat på Sct. Josephs Hospital, dengang det var ledet og drevet af katolske nonner.

Publiceret 13 October 2009 09:00