80-årig forfatter holder foredrag

"Baggårdsbørn har også drømme" med Aggi Jensen næste onsdag

Man skal ikke tage sig af alderen, for FOF og Ældre Sagens fortæller til onsdagsforedraget, forfatteren 80 årige Aggi Jensen, er en interessant og sprudlende fortæller.

Hun har skrevet en bog med titlen “Baggårdsbørn har også drømme”, og det er bl. a. om det emne, foredraget handler. Når bogen er så god, som den er, og hendes foredrag er så spændende en oplevelse, kan det skyldes, at det hun skriver og fortæller om, faktisk er hendes egen oplevelse af sin barndom, og ikke noget opdigtet som forfatterskab jo ofte er. Aggi Jensen er opvokset på Nørrebro sammen med sine to større søstre og deres far, i et lidt specielt hjem. Faderen var arbejdsløs. Han var charmerende og var noget lemfældigt med sandheden, og han havde ikke forstand på økonomi. Det er en opvækst, der præger den lille familie, selv om deres far får hjælp fra sin barnløse søster, som børnene elsker højt. Faderen er altid på jagt efter en ny mor til børnene, og det sker, at de vågner op om morgenen, hvor der er en ukendt dame i den to-værelses lejlighed. Pigerne foreslår et par emner til deres nye “mor” - bl.a. bagerdamen og rullekonen - men det vækker ikke begejstring hos faderen. Trods denne opvækst fik Aggi Jensen en uddannelse som sygehjælper og kom på børneafdelingen - et længe næret ønske blev opfyldt. Af hendes forfatterskab kan i øvrigt nævnes “Sensommeren og Stjernestunder”. Billetter til Aggi Jensens foredrag kan købes hos FOF; Hvidovrevej 438 el. på tlf. 36 49 00 07. Foredraget finder sted i Avedøre Skoles selskabslokaler, næste onsdag den 21. oktober kl. 14.00. I pausen er der mulighed for at købe kaffe/te og kringle.

Publiceret 13 October 2009 09:00