Borgerne bliver gidsler

Skraldestrejker er efterhånden ikke fremmedland for Hvidovre. Faktisk er problemet så greelt, at sagen blev diskuteret på sidste byrådsmøde, hvor flere politikere lagde op til, at man simpelthen skulle trække sig ud af aftalen med renovationsfirmaet HCS A/S.

- Jeg er ærgerlig over de ulemper, det påfører borgerne i Hvidovre. Jeg opfordrer derfor HCS A/S til hurtigst muligt at finde en løsning, som er permanent, så borgerne ikke fortsat skal være gidsler, siger borgmester Milton Graff Pedersen, der understreger, at "renovationsarbejderne naturligvis skal sikres ordentlige arbejdsmiljøforhold". Det er derfor i kommunens kontrakt med HCS A/S, som har kørt i Hvidovre i 15 år, beskrevet, at Arbejdstilsynets retningslinier skal overholdes. Hvis renovationsarbejderne konstaterer fejl, skal de informere HCS A/S og kommunen, der herefter sikrer en løsning. Så længe der strejkes, er borgerne velkomne til at hente ekstra sække hos Teknisk Forvaltning, Høvedstensvej 45. Der informeres løbende om situationen på kommunens hjemmeside www.hvidovre.dk.

Publiceret 13 October 2009 09:00