Strand

Strand

"Drømmen om det gode liv"

Så du udstillingen på Frihedens Bibliotek om Strandhavevej-bebyggelsen?

Nu er der mulighed for at høre museumschef Poul Sverrild fortælle om Hvidovre og velfærdsarkitekturen - med fokus på Hvidovrebo-afdeling seks på Strandhavevej. Kravet om anstændige boliger til alle er centralt i Hvidovres efterkrigshistorie. Det handlede ikke blot om lys og luft, men også om moderniteter som centralvarme og badeværelser. En enkelt velfærdsarkitekt har sat sit markante stempel på Hvidovre med ikke færre end seks større og mindre byggerier. Poul Sverrild fortæller om arkitekt Svenn Eske Kristensen og hans betydning for Hvidovres moderne kulturarv. Han arbejdede både i tegl og beton, han var blandt de fremmeste i udviklingen af montagebyggeriet, men samtidig skabte han nogle af tidens bedste boliger i en menneskelig skala. Mange i Hvidovre kender måske bebyggelsen, men det er nok de færreste, der ved, hvor sensationel den egentlig var dengang i 1950’erne. Arrangementet finder sted på Frihedens Bibliotek, Hvidovrevej 343,1, tirsdag den 27. oktober kl.19-21, og er arrangeret af Frihedens Bibliotek i samarbejde med brugerrådet. Billetter udleveres eller bestilles på HvidovreBibliotekerne, hvidovrebilletten.dk eller på tlf. 36 78 30 19.

Publiceret 13 October 2009 09:00