Gallerifrisøren udstiller igen

Frisør Ivan Fogtmann på Gl. Køge Landevej 283, - også kaldet “Gallerifrisøren” - åbner igen sin salon for kunstudstillinger.

Den første udstiller er Lone Lund, der viser oliemalerier med inspiration fra de nordiske lande, - og især naturen i Småland. - Det er de dybe mørke skove og de gyldne, gule-rødlige højmoser der styrer penslen på pletten, hvorfra de mange smukke farver bliver lagt over på lærredet, siger Fogtmann. - Her kommer energien frem, som kugler der bliver skudt af fra et gevær. Jeg tror, det for Lone Lund, er lige så naturligt og nødvendigt at tegne og male, som det er at trække vejret... Alle er velkomne til at smutte ind og se udstillingen, - og det er altid helt gratis.

Publiceret 13 October 2009 09:00