Indsamlede 65.412 kr.

Ved hjælp af 54 indsamlere blev der ved Røde Kors-indsamlingen i Hvidovre indsamlet 65.412 kr. søndag den 4. oktober.

På landsplan blev der på dagen indsamlet 16,5 mio. kr. - Et ganske flot resultat for Hvidovre i betragtning af det relativt lille antal indsamlere, siger Anne Slater, indsamlingsleder. Pengene fra indsamlingen går til Røde Kors’ internationale hjælpearbejde. Der er allerede sendt penge af sted til hjælp efter de store naturkatastrofer i Asien. Røde Kors i Hvidovre vil gerne takke indsamlere og givere samt Nordea på Hvidovrevej, der hjælper med optælling på dagen. De, der ikke var hjemme, kan stadig nå at støtte indsamlingen via gironummer 695 0000.

Publiceret 13 October 2009 09:00