Jan Christensen.

Jan Christensen.

Mange soldater - ingen general

Avedøre vil gerne skabe et hul til bunden i Danmarksserien, og være med hvor det er sjovt; - men det er svært når det kikser for holdet i hver anden kamp. I lørdags blev det således til et 4-2 nederlag i Herlev.

Af
nemhvidovreavis.dk

- Vi har mange gode soldater, men må erkende at vi savner en general, konstaterer træner Jan Christensen. - Vi har mange purunge spillere på holdet, i lørdags var der således seks spillere med af årgang 89. Avedøres Kenneth Ploug udlignede til 1-1 på straffespark i kampens start, men hjemmeholdet dominerede klart i 1. halvleg, som blev vundet 4-1. Efter pausen kom den mere rutinerede Kenni Olsen ind, og det var nok medvirkende til at Avedøre fik mere fart i spillet, og bl.a. fik reduceret til 4-2 ved Simon Duer. Herlev var dog klart bedst, så mere blev det ikke til. Den kamp skal vindes! På lørdag kl. 13.30 spiller Avedøre hjemmekamp mod Fjordager, der ligger to points foran. Så det er en kamp der skal vindes, hvis trænerens ønske om en sjovere tilværelse i DS-tabellen skal opfyldes.

Publiceret 13 October 2009 09:00