"Og om lidt er kaffen klar!"

Syng danske sange og spis konditorkager for 40 kroner!

Den danske sangskat er en af de righoldigste i verden. Det kan vi takke højskolebevægelsen for, at der stadig bliver sunget ved start af mange møder og arrangementer.

Nye sange kommer til, og derfor bliver højskolesangbogen jævnlig opdateret i nye udgaver. Vil du gerne synge nye og gamle sange eller har du nogle forslag, så er du hjertelig velkommen søndag den 25. oktober kl. 14.00 i Café Hjertetræet, Avedøre Kirke, Trædrejerporten 6 - Hele arrangementet koster kun 40 kroner, og så får du også lov til at kaste dig over et udbud af dejlige konditorkager, fortæller Anni Evendt, som er formand for Cafèforeningen. Dertil vil blive serveret kaffe/te og varm chokolade. Organist Karin Bech sidder ved klaveret og Karsten Lund kommer med et oplæg om den danske sangskat. Billetter kan købes på kirkekontoret og i Café Hjertetræet, dog senest tirsdag den 20. oktober.

Publiceret 13 October 2009 09:00