GODT NYT TIL HVIDOVRE

Torsdag den 1. oktober var der indvielse af et nyt patienthotel på Hvidovre Hospital.

Hotellet har 25 stuer til patienter, som lige skal have lidt aflastning inden de kommer hjem. Hotellet er indrettet på hospitalet i tidligere sengestuer, men er nu malet i dejlige lyse farver, der er indrettet lounge, med aviser og blade samt internetcafe og cafe, hvor familierne kan nyde den lækre mad sammen. Når man har født et barn på hospitalet, bliver man flyttet til patienthotellet, hvor man kan være ekstra 2 overnatninger mor, far og barn sammen. Der er tilknyttet en jordmoder til hotellet, så der er hurtig hjælp, hvis man har brug for det. Har man en nær slægtning, som er indlagt, vil der være mulighed for at benytte patienthotellet. Er man næsten rask, men har behov for nogle dage ekstra, vil der også kunne være mulighed for et mindre ophold på patienthotellet før man kommer hjem. Marianne og Morten som er de daglige ledere af patienthotellet er meget engagerede og har et dejligt motiveret personale. Et stort tillykke til dem og os som vil få brug for patienthotellet. Lise Rask, Regionsrådsmedlem for Socialdemokraterne

Publiceret 13 October 2009 09:00