Tim Frank Andersen fortæller om it og internettets betydning og muligheder.

Tim Frank Andersen fortæller om it og internettets betydning og muligheder.

It-guru eksploderer digitalt i Roskilde Kongres Center

Tim Frank Andersen kommer torsdag 5. november til et Erhvervsforum Roskilde-arrangement

Af
Jeppe Olsen

Tim Frank Andersen er rig på ord, viden og engagement, og torsdag 5. november bringer han sine tre stærke sider til eksplosion i Roskilde Kongres Center. Til glæde og gavn for tilhørerne.
De har nemlig noget at glæde sig til, når it-guruen går på scenen med sit sejrrige foredrag Den digitale Eksplosion.
Den 41-årige foredragsholder er en yderst annerkendt herrer nationalt og internationalt. Nogle kender ham muligvis fra forskellige TV2-programmer, hvor han gennem årene har fremvist og forklaret om talrige gadgets (nye små it-opfindelser, eksempelvis iphone, red. ).
Langt mere arbejdstid fylder det for foredragsholderen at rådgive de store virksomheder om den digitale udvikling og betydningen af den for virksomhederne og de strategiske muligheder.
Netop dette er også, hvad han fortæller om i Roskilde 5. november i foredraget arangeret af Erhvervsforum Roskilde.

Retningslinjer

- I mere end 10 år har jeg nu rejst rundt og holdt foredrag under titlen: "Den digitale eksplosion", og en dag satte jeg mig ned og tænkte: "Det kan vel for pokker ikke bare blive ved.", fortæller Tim Frank Andersen.
- Men ved at kigge tilbage på, hvad jeg har sagt og lovet igennem de sidste 10 år, hvad der rent faktisk er sket og den udvikling der finder sted netop nu, står det lysende klart for mig, at eksplosionen ikke er ovre, snarere tværtimod.
- Og derfor besluttede jeg mig for at forsøge at kortlægge denne udvikling så godt det lader sig gøre, og at formidle det på en måde, der dels giver et overblik, dels giver nogle retningsindikationer og nogle håndgribelige guidelines (retningslinjer, red. ) til virksomheder, der ønsker at forstå den digitale udvikling og ønsker at forberede sig på en fremtid, der meget vel kan se noget anderledes ud end det, vi går og forestiller os netop nu.

Online tilmelding

Erhvervsforum Roskildes Johnny Schäffer er glad for at kunne tilbyde dette foredrag.
- Tim Frank Andersen ved virkelig meget, og han er virkelig god at høre, siger Johny Schäffer.
- Hans foredrag er tilrettelagt sådan, at tilhørerne får noget med hjem til værkstøjskassen, og iøvrigt er der tid efter foredraget til at netværke med hinanden.
Medlemmer af Erhvervsforum Roskilde har mulighed for at benytte to gratis billetter. Ikke-medlemmer betaler 285 kroner plus moms, og begge parter tilmelder sig online via www.erhvervsforum.biz

Publiceret 16 October 2009 09:00