Forældrefri-zone

Roskilde kommune skal i den kommende valgperiode etablere en mulighed for at unge mellem 14-18 år kan være sammen og høre musik og lave aktiviteter på deres betingelser, men uden at forældre eller naboer. Ungdomsklubber har vist sig ikke at være sagen, men vi skylder de unge at give mulighed for at de kan have et sted og et liv som ikke er i nærheden af forældrene eller pædagoer. Unge har lyst til at være sig selv og klare sig selv. De 14-18 årige unge prøver i dette tidspunkt af deres liv mange ting af, men det er også et tidspunkt hvor de udvikler sig meget både som individ og gruppe i forhold til deres omverden. Det er derfor en hårdfin grænse mellem at have opsyn og give frirum. Børn har haft brug for at være alene med vennerne, og at der var perioder hvor vennerne var det vigtigste i verden. Vi har idag i Roskilde ikke et frirum til de unge uden klager fra naboer og forældre. Frirummet som skaber mulighed for spændende aktiviteter for Roskilde, og opsyn som sikre at de unges udvikling ikke ryger af sporet. Altså frihed under ansvar, men udenfor forældrenes indvolvering. De unge skal ikke gå på gaden, men have et sted med tilsyn af og til af personer fra SSP samarbejdet. Vi er ikke interesseret i et Jagtvej 69 liggende i Algade. Det er vigtigt at SSP samarbejdet er inde over et sådan sted for at sikre at risikoen for at kriminalitet og hærværk og stoffer ikke bliver en del af samlingspunktet ved at sådan sted. Der er flere steder i byen, hvor frirummet vil kunne etableres, men det vigtigste kriterie er at det er et sted hvor de unge vil komme. Et oplagt sted ville være Musicon eller steder som den gamle Kino i Algade, hvor huset ikke vil være til gene for naboerne. Bente Dieckmann, Christian Kryger Byrådskandidater Socialdemokratiet.

Publiceret 16 October 2009 10:00