(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Væbnet røveri mod bagerforretning i Karlslunde

Politiet søger vidner til røveriet.

Af
Per Møller

Lørdag eftermiddag kl. 13.40 skete et væbnet røveri mod bagerforretningen, Henriks Bageri, Karlslunde Strandvej 82. En røver kom ind og truede personalet til at udlevere 5-8.000 kr.
Røveren truede personalet med en pistol. Han fik udleveret pengene og forsvandt fra forretningen i sydlig retning og videre ad et stisystem, hvor det formodes, at han har haft en knallert holdende.
Gerningsmanden beskrives som dreng/mand, 15-20 år, spinkel af bygning, dansk, iført sort jakke med pelskrave, mørke "hængerøvsjeans", blåmønstret halstørklæde for munden, medbragte en pistol og en Gucci-lignende taske med to hanke, som udbyttet blev lagt i.
Politiet har efter røveriet eftersøgt gerningsmanden i området, men har desværre ikke haft held i sine anstrengelser.
Politiet søger vidner eller andre, der har oplysninger om røveriet, og politiet vil meget gerne have henvendelser på tlf. 114.

Publiceret 18 October 2009 06:30