Rød stue skoser blå stue

Af
Louise Lauritsen

I en tv-duel mellem Poul Lindor Nielsen fra Socialdemokraterne og SF's Henrik Stougaard går de to til angreb på Venstre og Konservative og skoser blå stue for at melde sig ud af budgetforhandlingerne.
- Jeg oplevede, at Venstre og Konservative ikke havde kompetence til at indgå et budgetforlig. De underpræsterede i situationen. Det var noget mærkeligt noget, siger Poul Lindor Nielsen blandt andet i tv-udsendelsen.
Også Henrik Stougaard synes, at de to borgerlige partiers opførelse under budgetforhandlingerne har været mærkelig.
- Det bliver en udfordring at føre valgkamp på at takstforhøjelser over for børnefamilierne. Velbekomme, lyder det fra SF'eren i indslaget.
De to borgmesterkandidater udelukker ikke at pege på hinanden som borgmester, når valget er overstået.
Udsendelsen er lavet i samarbejde mellem Kanal Roskilde og Roskilde Avis. Den kan ses i sin fulde længde på www.kanalroskilde.dk og i kortere uddrag her på siden.

Publiceret 19 October 2009 09:00