Sjælland underskriver borgmesterpagt om klima

- Ved at underskrive denne pagt viser regionen og kommunerne, at vi kan bidrage til den internationale klimadebat og samtidig gøre noget så globalt som klima helt konkret for den enkelte borger. Sådan siger borgmester Henning Jensen, Næstved.
I morgen, tirsdag, er han vært for en ceremoni, hvor 14 sjællandske kommuner underskriver Den europæiske Borgmesterpagt om klima under overværelse af en repræsentant for EU.
Dermed forpligter borgmestrene sig til, at de ikke bare vil opfylde de allerede vedtagne klimamål om 20 procent CO2 reduktion i 2020 – de vil gå længere og reducere CO2-udledningen med mere end de 20 procent.
Samtidig underskriver Region Sjællland en aftale med kommunernes organisation i regionen, Kommunekontaktrådet (KKR) om, at regionen skal være støttestruktur (supporting structure) for de sjællandske kommuner, der indgår i borgmesterpagten.
pm

Publiceret 19 October 2009 14:00