Nicklas Carlsen har spillet et godt efterår og var med i sidste mål ude mod Odense.

Nicklas Carlsen har spillet et godt efterår og var med i sidste mål ude mod Odense.

Endelig væk fra sidstepladsen

Hvidovre Ligahockey fik den første sejr ude mod Odense i søndags

Med en sikker 5-0 sejr over Odense Bulldogs sikrede Hvidovre Ligahockey sig den første sejr i denne turnering. 6 kampe i streg uden sejr blev afløst en en sejr i den 7. kamp. Med sejren kom Hvidovre væk fra sidstepladsen, som nu er blevet overladt til Odense.

Af
ebohvidovreavis.dk

I rigtig mange kampe har det været lige ved og næsten. Nu kom den første sejr i hus, og det er den bedste optakt til aftenens lokalkamp mod naboerne fra Rødovre. Den svenske verdensmester Petri Liimatainen scorede til 1-0 i starten af 2. periode. Siden fortsatte Alexander Sundberg, som har været ret ene om at score mål for Hvidovre. Casper Winther øgede til 3-0, som også blev resultatet efter 2. periode. I 2. periode scorede Alexander Sundberg igen til 4-0, og Casper Winther fulgte trop med mål i slutfasen til 5-0. Der er ingen tvivl om vigtigheden af den første sejr. Nu gælder det om at holde fast, så den ene sejr ikke bliver en enlig svale. Hvidovre råder over mange unge spillere, og det må forventes, at der kommer udsving undervejs. Men den første sejr er kommet i hus, og det bør lette noget af trykket på alle i og omkring klubben. En sejr i aften over Rødovre vil bare være fantastisk.

Publiceret 20 October 2009 09:00