Endnu billetter til oplevelsesaftenen

- Alt tyder på at vi får udsolgt de i alt 300 billetter til de to oplevelsesaftener i Frihedens Butikscenter næste onsdag den 28. og torsdag den 29. oktober, begge dage fra kl. 20.00. Der er endnu få billetter tilbage til begge dage, og de kan købes lige nu i vor information i butikken.

Det siger købmand LARS RØNNOW fra SuperBest i Frihedens Butikscenter, der er en af hovedkræfterne bag de to spændende aftener. Deltagerne mødes på Store Torv, hvor Nørrebro Bryghus fortæller og giver smagsprøver på forskellige typer øl, ligesom juleøllen kommer på banen. Derefter er der mange forskellige smagsprøver i Super Best, bl.a. på chokolade, kød, fisk, ost og en række specielle økologiske sager. Begge aftener slutter skuespiller PER PALLESEN af med sit interessante og humoristiske vinforedrag, hvor der også bydes på mindst 20 forskellige smagsprøver. Billetprisen er kr. 195,- pr. deltager, og kr. 350,- pr. par.

Publiceret 20 October 2009 09:00