Lige så vanvittigt, som det plejer...

- Det bliver lige så vanvittigt, som det plejer...

Det skriver Risbjerg Kirke i indbydelsen til et af 50 års jubilæumsarrangementerne, nemlig “Kongelig Majestæts Amateurs” opførelse i kirken af teaterforestillingen “Drot og Marsk” på torsdag den 22. oktober kl. 19.00, - og igen på næste onsdag den 25. oktober kl. 16.00. - Det er en overdådig morsom og underholdende teateroplevelse - nu i farver, lover arrangørerne, og tilføjer, at det også er en god lejlighed til at møde venner og bekendte over et hyggeligt måltid. Prisen er kun kr. 150,- pr. person incl. mad, og billetterne kan købes på kirkekontoret efter princippet “først-til-.mølle”. Men der plejer at blive hurtigt udsolgt.

Publiceret 20 October 2009 09:00