Helle Adelborg, formand for Social- og Sundhedsudvalget og Finn Gerdes, formand for Teknik- og Miljøudvalget overrakte de mange bilnøgler til medarbejdere i hjemmeplejen, Lajla Kirstine Due Eggers og Susan Christiansen.

Helle Adelborg, formand for Social- og Sundhedsudvalget og Finn Gerdes, formand for Teknik- og Miljøudvalget overrakte de mange bilnøgler til medarbejdere i hjemmeplejen, Lajla Kirstine Due Eggers og Susan Christiansen.

Nu kører det for hjemmeplejen

Hvidovre Kommune har købt 13 nye biler til medarbejderne i hjemmeplejen

Som alle andre husholdninger skal Hvidovre Kommune også skifte sine biler ud engang i mellem.

Af
ark

Men hos Hvidovre Kommune køber man blot lidt flere biler ind af gangen, end de fleste husholdninger gør. Derfor var 11 flotte Ford Fiesta’er linet op på Materialegården i sidste uge, hvor formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Finn Gerdes, samt formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Helle Adelborg, kunne overdrage nøglerne til de mange biler til hjemmeplejen. - Vi har købt 13 biler ind i alt, men to af bilerne er reservebiler, når andre skal på værksted. Vi har budgetteret med udgiften til de mange biler. En udgift, der løb op i 1,2 millioner kroner, fortæller Finn Gerdes. Nogle af kommunens gamle biler er indgået i handlen, men Finn Gerdes lægger ikke skjul på, at kommunen har forhandlet sig frem til en særdeles god aftale med Ford. - Vi har købt bilerne, fordi de gamle trængte til udskiftning, og fordi vi gerne vil værne om miljøet. Disse biler er langt mere miljørigtige end deres forgængere, siger Gerdes.

Publiceret 20 October 2009 09:00