Røveri mod Kvickly

RØVERI: Klokken 15.07 mandag eftermiddag anmeldte Kvickly i Vestergade, at de netop havde forsøgt at stoppe en butikstyv, der gik ud af forretningen med barberblade m.m., som han havde stjålet i forretningen.
Da personalet løb efter ham, truede han med at trække en pistol og skyde dem. Personalet opgav herefter at forfølge ham.
Røveren beskrives som en cirka 25-årig mand på cirka 185 cm. Han er almindelig af bygning, havde sort strithår med voks og er muligvis østeuropæisk. Han var iført sort uldjakke, grå vest, sorte bukser og sorte sko, og talte gebrokkent dansk/engelsk.
Lokalpolitiet i Køge vil gerne tale med vidner, der har oplysninger i sagen. Ring 114.

Publiceret 20 October 2009 10:00