SF Køges to spidskandidater, Johnna Stark og Jacob Mark, har i de seneste dage gjort klar til lørdagens åbning af SF Køges nye valgcafé i Vestergade. Lørdag klokken 10 åbnes caféen officielt af blandt andre SF's Emilie Turunen (MEP), Nanna Westerby (MF) og Astrid Krag (MF). (Foto: Jesper Gisli)

SF Køges to spidskandidater, Johnna Stark og Jacob Mark, har i de seneste dage gjort klar til lørdagens åbning af SF Køges nye valgcafé i Vestergade. Lørdag klokken 10 åbnes caféen officielt af blandt andre SF's Emilie Turunen (MEP), Nanna Westerby (MF) og Astrid Krag (MF). (Foto: Jesper Gisli)

SF Køge åbner valgcafé i Vestergade

Lørdag klokken 10 åbner SF Køge en ny valgcafé i det tidligere Axel Music med hjælp fra flere fremtrædende politikere.

VALGCAFÉ: - Alle er velkomne i vores valgcafé, der er åben fra lørdag, og som kommer til at fungere som udgangspunkt for vores lokale valgkamp, forklarer snart 18-årige Jacob Mark, der er én af to spidskandidater for SF til kommunalvalget den 17. november, om SF Køges nye valgcafé, der åbner Vestergade 10 i Køge lørdag klokken 10. Det er den nu lukkede musikbutik, Axel Music, der i de seneste dage er tryllet om til en politisk café, der lørdag bliver åbnet officielt af tre unge, fremtrædende SF-politikere. SF's nyvalgte europaparlamentariker Emilie Turunen kommer til Køge klokken 10 og klipper den røde snor ved åbningen sammen med SF's integrationsordfører, Astrid Krag, og Nanna Westerby, der er SF's uddannelsesordfører i Folketinget. - Det skaber virkelig en god valgkampstemning at have et samlingspunkt for alle i partiet under valgkampen og ikke mindst at have åbne døre for alle borgere, vælgere og alle nysgerrige i måneden op til valget. Hele måneden har vi kaffe på kanden serveret med politiske budskaber og friske politikere, og undervejs i måneden op til valget vil der være åbne debatmøder med fagforeningerne, politiske venner og modstandere og meget meget mere. Og selvfølgelig for alle interesserede, siger den anden spidskandidat, Johnna Stark. Yderligere info om åbningstider samt arrangementer i SF's valgcafé i den næste måneds tid kan findes på SF Køges hjemmeside; www.sf.dk/koege.

Publiceret 20 October 2009 13:00