Stærkt beruset spritbilist stoppet

En 50-årig mand fra Hvidovre kom søndag omkring kl. 14 kørende ad Kløverprisvej mod Avedøre Havnevej. Manden var imidlertid så beruset, at han overså både det røde lys og en foran holdende bilist, da han ville krydse Avedøre Havnevej. Ved politiets ankomst blev den 50-årige alkometertestet til en promille på 2,68 - hvilket formentlig forklarer, at han havde mere end svært ved at færdes i trafikken. Der skete ifølge politiet ingen personskade ved sammenstødet.

Publiceret 20 October 2009 09:00