Voksne skal være gode eksempler - også for hinanden

Lille Ida - en opdigtet pige på 9 år - går i 3. klasse og cykler til skole. Hun har været vant til at have cykelhjelm på, og det generer hende ikke synderligt. Den er en naturlig del af hendes trafikale liv. Mor cykler til skole sammen med Ida. Normalt har mor sit hår flagrende i vinden, men mor har set lidt ind i fremtiden og forudser, at Ida snart vil nå en pre-teenagealder, hvor cykelhjelmen pludselig bliver et nødvendigt onde, der ødelægger håret, og i øvrigt slet ikke er smart i en ung piges øjne. Så nu har mor investeret i en cykelhjelm. For hvis hun på et tidspunkt skal overbevise sin pode om, at cykelhjelme er en nødvendighed, er det ikke så smart, at hun selv går med hovedet bart … De cykler af sted til skole, og ved klasselokalet bliver Ida og hendes mor mødt af andre forældre, der kigger på cykelhjelmen og konstaterer: “Når du, Idas mor, tør, - ja så tør vi også”. Og lige så stille som ringe i vandet spredes cykelhjelmene på de andre mødres og fædres hoveder. Voksne skal være gode eksempler – også for hinanden. Og som det er i skolegården, ligeså er det hos voksne: Når én tør gå forrest og vise et godt eksempel, tør de andre godt følge efter. Det er bare lige om at være pionér. Og det kræver mod. På Hvidovres 11 skoler er der hver dag børn, der bliver kørt i skole i bil, samt børn der cykler uden cykelhjelm. Voksne: Op på cyklerne og på med hjelmen. Børnene gør ikke som I siger, men som I handler.

Publiceret 20 October 2009 09:00