SÅ SKROT DOG DET FIRMA

KIM ØSTERBERG om skraldekonflikten:

Det må da strejke efter strejke da nu stå tindrende klart, at renovationsfirmaet HCS ikke magter at overholde kontrakten og sikre os borgere mod dansende rotter og stanken fra bjergene af affald, som gang på gang hober sig op.

Så opsig dog den misligholdte kontrakt nu, og lad os få et andet renovationsfirma, der kan overholde aftalerne. Her savner jeg en kontant og myndig borgmester og udvalgsformand, der kan, vil og tør banke i bordet og give Hvidovres borgere den nødvendige sikkerhed og garanti for at vi kan skraldet afhentet. HCS er blevet “fyret” i Herlev Kommune, for her har borgmesteren da rygrad nok til at stille sig på borgernes side. Hvidovre Kommune har købt det kontraktforhold for billigt, og det får man kun strejker og ballade ud af. Med ikke venlig hilsen Kim Østerberg, Liste T

Publiceret 20 October 2009 09:00