Politiet leder efter en 40-årig mand, som truede sin ekskone, efter hun vidnede mod ham i retten.

Politiet leder efter en 40-årig mand, som truede sin ekskone, efter hun vidnede mod ham i retten.

Truede voldsramt ekskone

En 40-årig mand truede onsdag sin ekskone, fordi hun vidnede mod ham i retten

Af
Thilde Lejre

En 34-årig mand fra Odense opsøgte onsdag eftermiddag sin tidligere kone på hendes adresse i Roskilde og truede med at slå hende ihjel. Det oplyser Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi. Den 40-årige kvinde havde om formiddagen vidnet mod manden i Retten i Roskilde i en sag om vold mod den samme kvinde. Manden var ifølge anklageskriftet tiltalt for i maj i år at have slået sin ekskone i ansigtet flere gange med knyttet hånd. Den 34-årige slog også kvinden omkuld, så hun faldt ned på gulvet. Kvinden fik slået to tænder ud og fik en flænge i hånden under episoden. Politiet eftersøger nu den 34-årige mand, som ikke blev sendt til afsoning straks efter dommen. Og Carsten Andersen forsikrer, at der ikke bliver set med milde øjne på mandens trusler.
- Domstolene ser meget alvorligt på trusler mod vidner, fortæller han.
Retten i Roskilde kan endnu ikke oplyse, hvad mandens dom blev.

Publiceret 22 October 2009 11:31