(Ill. foto: Colourbox).

(Ill. foto: Colourbox).

Køge er særligt berørt af det nye tv-signal

ANTENNEFORHOLD : I forhold til landsgennemsnittet er Køge en af de kommuner i Danmark, hvor flest husstande ser tv via antenne. Det viser en ny Gallup-måling.
Når TV-signalet til antenner bliver digitalt natten til den 1. november, er der risiko for mange "sorte tv-skærme" i Køge kommune. Andelen af husstande i Køge, der er berørt af det nye TV-signal, er større end gennemsnittet blandt Danmarks kommuner.
Der er al mulig grund til at skynde sig ned til tv-forhandleren, hvis du har egen antenne og endnu ikke er klar til at modtage det nye digitale tv-signal.
Spørg et familiemedlem eller en nabo om hjælp, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre.
Det er nemt at blive klar til det nye tv-signal. Køb enten en digital modtagerboks, som du slutter til dit nuværende tv.
Eller køb et TV, som kan vise det nye tv-signal uden en boks.
Der er hjælp at hente på www.DetNyeTv-signal.dk .
pm

Publiceret 23 October 2009 06:15