En 13-årig pige blev overrasket over, at nogen fødseldagsgæster havde givet hende falske penge.

En 13-årig pige blev overrasket over, at nogen fødseldagsgæster havde givet hende falske penge.

Fik falske penge i gave

En 13-årig pige opdagede, at nogle af hendes fødselsdagspenge var falske

Af
Thilde Lejre

En 13-årig pige fik sig en overraskelse, da hun søndag eftermiddag talte sine fødselsdagspenge sammen. Pigen havde ønsket sig penge i gave, og det havde hun fået af omkring 35 gæster, oplyser Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi. Men ikke alle pengene kunne bruges i butikkerne.
- Da pigen sammen med sin familie gør op, hvor mange penge hun har fået, opdager de en falsk pengeseddel, fortæller Carsten Andersen.
Den falske 200 kroner-seddel lå i en kuvert, hvor alle pengegaverne var blevet samlet. Da familien opdagede den falske seddel ringede den til politiet med det samme og afleverede sedlen. Politiet er interesseret i at finde ud af, om nogen kan have lavet sjov med familien.
- Det kan være, det løser sig, fordi nogle siger, at de har lagt en falsk pengeseddel for sjov, siger Carsten Andersen.

Publiceret 26 October 2009 10:57