KFUM i hvide trøjer kører derudaf i serie 1. For anden lørdag i træk vandt østbyens hold 4-0, og senest var det Gislinge, der lagde rygstykker til. Gangen før, da billedet blev taget, stod RB 1906 for skud.

KFUM i hvide trøjer kører derudaf i serie 1. For anden lørdag i træk vandt østbyens hold 4-0, og senest var det Gislinge, der lagde rygstykker til. Gangen før, da billedet blev taget, stod RB 1906 for skud.

Ny storsejr til KFUM

Serie 1-kampen fik en grim skønhedsplet, da Gislinges Mads Gyldenkerne brækkede benet og ambulancen måtte tilkaldes

Af
Jeppe Olsen

KFUM kører derudaf. For anden kamp i træk vandt østbyens fodbold-førstehold sin serie 1-kamp med de sikre cifrer 4-0. Denne gang gik det udover Gislinge, da holdet fra Holbæk-egnen besøgte Lillevang i Roskilde lørdag eftermiddag.
Hjemmeholdet var under voldsomt pres i kampens første minutter. Og havde det ikke været for keeper Niels Andersen rappe redninger, havde gæsterne ført båede 0-1 og 0-2.
Langsomt, men sikkert foldede KFUM'erne evnerne ud. Og efter knap 20 minutters spil slog hjemmeholdets Oguz Dogan det første søm i sejren, da han gjorde det til 1-0 efter Johan Kirkegaards forarbejde.

Benbrækker-tackling

Godt midtvejs i halvlegen tørnede KFUMs Ulrik Truesen og Gislinges Mads Gyldenkerne sammen i en herre-tackling.
Gislinge-spilleren blev liggende med stærke smerter, og det stod hurtigt klart, at han havde brækket benet. I det 20 minutter lange spillestop kom ambulancen til og fragtede den uheldige fodboldhelt til skadestuen.
Måltyven Bahri Yilmaz gjorde det til 2-0 efter en god halv times spil, da Turan Öksuz serverede chancen for ham. I anden halvleg lynede Kenneth Bahne to målgivende gange. Scoringerne til både 3-0 og 4-0 satte anføreren ind på frispark.
Med sejren fastholder Roskilde-holdet den opryknings-berettigede andenplads, men det er tæt i rækkens top, hvor førehundene fra Taastrup er stukket af på en overlegen førsteplads.
Netop Taastup er efterårets sidste modstander på lørdag 31. november. Holdet fra Vestegnens yderkant lægger bane til.

null

Publiceret 26 October 2009 11:30