Det vil SF i regionen

17. november 2009 er ikke blot kommune- men også regionsrådsvalg. Uanset kritiske røster er dette valg særdeles vigtigt og har betydning for os alle. Jo flere der stemmer, jo bedre, uanset på hvilket parti. Jeg vil endvidere anbefale at stemme på en af de 13 kandidater, som SF har opstillet til regionsrådsvalget i Region Sjælland. Vore fire centrale valgløfter er: · Gode offentlige sygehuse. · Værdig behandling, også af ældre patienter. · Nu er det psykiatriens tur. · Bedre kollektiv trafik og klimaindsats. Selv vil jeg først og fremmest arbejde for: · Sikring af offentlig ansattes ytringsfrihed, for denne er ikke sikret trods den danske grundlovs ord herom. · Sikring af velfungerende hospitaler og deres specialer, herunder hjerteafdelingen på Roskilde Sygehus og kræftbehandlingen på Ringsteds samt for forbedring af den psykiatriske service. · Styrkelse af den kollektive trafik, at undgå nedlæggelse af lokale taxafirmaers virksomhed til gavn for brugerne i lokalområderne og for bedre sikring af såkaldt bløde trafikanter. SF - så ved du, det bli"r bedre! Louis Hansen regionsrådskandidat for SF Omøvej 7, Kirke Såby.

Publiceret 26 October 2009 03:00