Politikernes kendskab til konsekvenserne ved deres beslutninger

Tak til Mogens Haugaard for svar i Dagbladet på mine spørgsmål om tilskud til efterskoler og specialundervisning.
Dine svar gør mig ikke mindre bekymret om politikernes kendskab til konsekvenserne ved deres beslutninger.
Ved vedtagelse af budget 2009 den 9. okt. 2008 anføres i bilaget til dagsordenen en reduktion af det oprindelige budgetslag til efterskoler på 706.000 kr.
Der står intet om, at det er reduktion af det bidrag kommunen skal betale til staten for elever med ophold på efterskoler m.fl. Det for mig oplyst, at der efter reduktionen er et restbudget som tilskud til forældrebetalingen i resten af skoleåret 2008/09.
Restbeløber er for de elever, der har tilsagn om betaling, såfremt deres ophold er af pædagogisk/psykologiske grunde. Det må være det, du benævner som faglige grunde Du skriver også, at der ydes tilskud for ophold på efterskoler.
Det du hentyder til må være kommunens bidrag vedrørende frie grundskoler og efterskoler, men det har intet med tilskud at gøre.
Dette bidrag opgøres og reguleres i det efterfølgende år efter hvor mange elevuger, der er undervist på undervisningssteder, der modtager statstilskud.
Kommunen skal betale for undervisningspligtige børn, der undervises af frie grundskoler (friskoler og andre private grundskoler), for efterskoleelever under 18 år og elever på nogle mere specifikke skoler.
Årsagen til at kommunen skal betale bidrag er, efter det jeg er orienteret, at kommunen ikke selv har udgifter til undervisning af disse elever.
I øvrigt er der ingen parallelitet mellem kommunens bidrag, og det statstilskud undervisningsstedet modtager. Undervisningsstederne modtager ikke bidrag direkte fra kommunerne, medmindre kommunen yder individuelt tilskud. Alle kommuner betaler samme beløb til samme type af undervisningssted.
Senere bekræfter du, at der ikke længere ydes tilskud til forældrebetalingen for ophold på efterskoler uanset om det er til "stærke" eller "svage" elever.
Efter folkeskoleloven kan kommunen yde tilskud til ophold på efterskoler, men det fortolkes i Stevns kommune, at så er man ikke forpligtet til det.
Jeg kan ikke se andre grunde end, at Børneudvalget skulle finde en besparelse, og beslutningen om ikke at yde tilskud, var "omkostningsfri".
Staten yder ganske rigtig tilskud til betalingen af forældrenes egenbetaling. Beregningsgrundlaget er forældrenes lønindkomst 2 indkomstår før skoleåret.
Forældre, hvor den ene eller begge modtager overførelsesindkomst, kommer her i klemme, hvis indkomstændring sker i året for skolestart eller året før.
I sådanne situationer bør kommunen træde hjælpende til. Med hensyn til besparelserne på specialundervisning, var der over lang tid undersøgelser for at finde besparelser.
På flere udvalgsmøder blev der drøftet endog meget større besparelser end de 1,5 mio. kr., der blev resultatet i budget 2010. Dette bekræftes både af tilgængelige referater fra Børneudvalget, Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse samt medlemmer af Kommunalbestyrelsen, der ikke var enig i besparelsen.
Alt afhænger som bekendt af øjnene der ser sagen, og du synes, at Stevns Kommune har et højt undervisningsniveau i specialundervisning, og det er jeg så ikke enig i.
Her er det ikke skolerne og deres medarbejdere jeg hentyder til, men alene de økonomiske ressourcer og rammer, de skal arbejde inden for.
Kommer der flere elever i normalklasserne, hvilket jo er hensigten med den plan, som du er talsmand for, bliver der mindre tid til den enkelte elev.
Det er her, jeg har mine bekymringer. Det bliver den "svage" elev, der bliver taber. Hvad der spares her og nu, bliver nemt til merudgifter om nogle år.
Måske ikke for Børneudvalget i Stevns Kommune, men for samfundet som helhed. Uden tilstrækkelige læse-, skrive og regnefærdigheder bliver det ham/hende, der står bagerst i jobkøen og uden selvforsøgelse.
Når du ikke beskæftiger dig med de regler, der er om specialundervisning (bekendtgørelse med tilhørende vejledning), forstår jeg, du er enig i mine betragtninger.

Publiceret 26 October 2009 16:45