(Foto fra Danny)

(Foto fra Danny)

28-årig overtager et kendt hjørne

Man må sige, at han har den faglige baggrund i orden, 28 årige MICHAEL NIELSEN fra Hvidovre, der 1. november overtager et kendt autohjørne i krydset Roskildevej - Valby Langgade, nemlig værkstedet “AUTO JØRGEN”.

Her er han også udlært, har fået 12 i svendeprøve, legat af håndværkerforeningen og sølvmedalje hos dronningen; - så der er papirer på, at det er en særdeles dygtig mekaniker, den tidligere ejer nu afhænder virksomheden til. Michael Nielsen har boet hele sit liv i Hvidovre, gået på Engstrandskolen, senere på Vestre Borgerdyd Gymnasium og Teknisk Skole i Roskilde. Han er tillige et kendt ansigt i Boldklubben Friheden, hvor han har været aktiv siden drengeårene. Om sine forventninger til overtagelsen af sit gamle lærested siger Michael: - Vi kan udføre alle former for service og reparation af alle bilmærker, så de stadig overholder fabriksgarantien, da vi er CDA-værkstedsmedlem. Og så indbyder Michael Nielsen i øvrigt kunder, forretningsforbindelser, venner og bekendte til åbningsreception på mandag den 2. november fra kl. 16.00 til 18.00 på adressen “Auto Jørgen”, Roskildevej 201.


Auto Jørgen

Auto Jørgen

Publiceret 27 October 2009 09:00