Ulla Jacobsen og Laura fra Hvidovre kigger på de flotte selvportrætter af børnene fra Nahá i Mexico.

Ulla Jacobsen og Laura fra Hvidovre kigger på de flotte selvportrætter af børnene fra Nahá i Mexico.

Børn i Mexico og Hvidovre bytter selvportrætter

Der er langt mellem Nahá i Lacandonjunglen i Mexico og Hvidovre i Danmark

Men faktisk er det sådan, at en gruppe Hvidovrebørns selvportrætter i denne tid bliver udstillet i Nahá i Mexico. Ligeledes har de mexicanske børns selvportrætter været udstillet på Hvidovre Hovedbibliotek.

- Projekt Stjernedrys - Liuvia de Estrellas er et fantastisk samarbejde mellem børn fra Hvidovre og Mexico. Tænk jer, at billeder lavet af børn fra Hvidovre kan ses udstillet i Kulturhuset i Nahá og billeder malet af børn i Nahá kan ses i Hvidovre, sagde formand for Social- og Sundhedsudvalget Helle Adelborg, da udstillingen åbnede. Bag udstillingen står blandt andet to Hvidovreborgere - John og Ulla Jacobsen - der igennem mange år har haft en tæt kontakt med organisationen Na Bolom i Mexico. Selve portrætprojektet handler om identitet og selvforståelse. Igennem en periode har børnene arbejdet med at portrættere sig selv ud fra diskussioner om ligheder og forskelle. I Hvidovre bruges Stjernedrys endvidere som et overgangsprojekt, når børnehavebørnene møder skolebørn for at gøre dem klar til skolestart. key

Publiceret 27 October 2009 09:00