De ældres dagsorden

Ældre Sagen i Hvidovre inviterer spidskandidaterne

Ældre Sagens valgmøde afholdes torsdag den 5. november kl. 14.00 i Medborgersalen.

Af
oashvidovreavis.dk

Samtlige partiers spidskandidater er inviteret til at danne panelet. Der er gratis adgang - også for personer, der ikke er medlem af Ældre Sagen - Ved indgangen til salen byder vi på et stykke valgflæsk med rugbrød og sennep, fortæller Thomas Thomsen... Om selve den politiske del af arrangementet fortæller han: - Vi har på forhånd fremsendt tre spørgsmål til paneldeltagerne. Så kan de nemlig ikke sige, at de lige skal hjem og undersøge spørgsmålet og så senere sende et svar - nej, de har nu mulighed for med det samme at give et uddybende og præcist svar! Mange har spurgt mig - da de hørte om vores valgmøde - om Ældre Sagen ikke er upolitisk? Svaret er - nej ! Vi er bare meget involveret i politik omkring ældre og forholdene for dem. Men vi er partipolitisk uafhængige. Og det er en helt anden sag... Alle Hvidovres borgere - unge og ældre - er inviteret til at komme og høre duellen og til at stille spørgsmål - men spørgsmålene skal være af ældre-politisk karakter. Det er første gang, at Ældre Sagen i Hvidovre afholder et valgmøde og der kan købes øl og vand.

Publiceret 27 October 2009 09:00