Drikkevandet i Hvidovre tjekkes hver uge.

Drikkevandet i Hvidovre tjekkes hver uge.

Drikkevand i Hvidovre tjekkes hver uge

Pesticider fra både før og nu kan være en fare for grundvandet i Hvidovre

En undersøgelse fra GEUS viser, at hver tiende danske vandværk det seneste år har sendt drikkevand med colibakterier ud til borgerne..

Af
key redhvidovreavis.dk

Selv om Hvidovre har en gammel “skade” i undergrunden, ser situationen heldigvis ikke sådan ud i Hvidovre.- Hvidovre Forsyning gør meget for at undgå den slags situationer, og vi gør meget for at undervise vores driftspersonale, så vores drikkevandskvalitet er i orden. Men virkeligheden er, at selv om vi bruger den nyeste viden, så kan vi kun være 99,9% sikre, siger direktør i Hvidovre Forsyning ars Thiesson. Bl.a. inviterer Hvidovre Forsyning rådgivere til Hvidovre, så der ikke sker fejl som der f.eks. er sket i Tune og Køge tidligere. Ligeledes rådgiver Hvidovre Forsyning andre vandværker. - Vi vil gerne lære lektien fra andre, for det er jo enhver direktørs skræk, at der skal opstå sådan en frygtelig situation. Hvidovre indrapporterer desuden til den samme database, som Geus-undersøgelsens resultater baserer sig på, men Hvidovre Forsyning pointerer, at tallene i undersøgelsen stammer fra op mod otte år siden. - Resultatet af undersøgelsen er skævt, fordi det ikke har noget med den nuværende situation at gøre, siger Lars Hedegaard, der registrerer og indberetter målinger af drikkevandskvaliteten hos Hvidovre Forsyning. Lars Hedegaard påpeger desuden, at hvis det i Gesu-undersøgelsen ser ud som om, Hvidovres drikkevand har for højt nikkel-indhold, så er det fordi, at resultatet stammer fra råvandsboringer - altså før vandet er renset. Lars Hedegaard fortæller endvidere, at drikkevandskvaliteten måles hver uge i Hvidovre. 75% af drikkevandet til Hvidovres borgere er købt af Københavns Energi og kommer fra boringer i Regnerup og Thorsbro. Det resterende vand kommer fra otte boringer i Hvidovre. Og netop pga. den førnævnte skade, der stammer fra tidligere tiders forbrug af pesticider, renses drikkevandet fra Hvidovre, i modsætning til andre vandværker, igennem kulfilter. Desuden renses vandet igennem sandfilter og det bliver uv-gennemlyst. Hvidovre Forsynings direktør understreger imidlertid, at forsyningen fortsat arbejde med den store opgave det er at sikre fremtidens drikkevand. - Der bliver stadig brugt pesticider, f.eks. Roundup, og det er måske med til i fremtiden at forringe kvaliteten af det vand vi pumper op. Derfor kan man jo i øvrigt som borger i Hvidovre kvit og frit låne en gasbrænder til at komme af med ukrudtet, slutter Lars Thiesson.

Publiceret 27 October 2009 09:00