Rie Paving Mortensen scorede fem flotte mål, men forsvandt ud af billedet i 2. halvleg på grund af en mandsopdækning.

Rie Paving Mortensen scorede fem flotte mål, men forsvandt ud af billedet i 2. halvleg på grund af en mandsopdækning.

Hev den hjem til sidst

HIF’s damer i håndbold havde store problemer med bornholmske Team NH

Umiddelbart så det ud til at være en overkommelig opgave, men den blev pludselig sværere end først antaget. HIF’s håndbolddamer havde i lang tid godt styr på det bornholmske hold, men pludselig var det ved at gå galt.

Af
ebohvidovreavis.dk

HIF gjorde det rigtige fra kampens start med højt tempo, tålmodighed og overblik, men det sidste manglede lige. Det var målene. Derfor fulgte gæsterne med til 8-7. Herefter fik HIF skabt luft og kunne gå til pausen med føring 13-9. Rie Mortensen havde været den afgørende forskel på de to hold, og alt tegnede da også til, at 2. halvleg bare kunne spadseres hjem. Men tingene og de bornholmske kvinder ville det anderledes. Rie Mortensen blev mandsopdækket, og dårlige returløb krydret med sløsede afleveringer betød, at Team NH hurtigt fik kontakt med HIF. 18-17 et kvarter ind i 2. halvleg udviklede sig til et parløb kampen ud. HIF’s to målmænd fangede intet og fik heller ikke hjælp af forsvaret, og så blev meget tæt. Heldigvis råder HIF over nogle profiler, der tør og gør. Betina Frølund trådte sammen med Kristine Pedersen ind på scenen, og de blev afgørende for, at HIF kunne hive en smal 23-22 sejr hjem...

Publiceret 27 October 2009 09:00