Hvad sker der i dit barns klub?

Klublivet er en vigtig del af dit barns fritid, men ved du som forældre, hvad dit barn laver når det er i klub?

Fritids- og Ungdomsklubberne i Hvidovre foretager sig en masse ting for- og med jeres børn, men ved I som forældre hvilke? Kender I alle de gode og spændende tilbud der er at vælge mellem i klubberne? De fleste klubber har hjemmesider, hvor I sammen med jeres børn, kan se alle de spændende og sjove aktiviteter der er, som jeres børn kan deltage i sammen med os. Udover hjemmesider, laver flere af klubberne også klubblade eller nyhedsbreve der bliver sendt hjem til medlemmerne, det er altid en god ide at læse dem godt igennem. Kender I som forældre personalet i jeres barns klub - kender personalet jer? I som forældre er altid velkomne i klubberne, det kan f.eks. være til et spil bordtennis med jeres barn, en snak med personalet eller en rundtur i klubben, kig ind og lær dit barns klub bedre at kende. Venlig hilsen Klubberne i Hvidovre.

Publiceret 27 October 2009 09:00