Affaldsposerne bliver flere og større her i Hvidovre.

Affaldsposerne bliver flere og større her i Hvidovre.

Hvidovre skaber mere affald

Det har ikke noget med skraldestrejken at gøre - men statistikken afslører, at Hvidovres affaldsmængder stiger

Nye tal viser, at mængden af affald i Hvidovre er steget med 3,8 procent fra 2007 til 2008. Det er en helt anden tendens end den man ser i nabokommunerne, hvor der samlet er kommet 0,7 procent mindre affald til behandling.

Af
oashvidovreavis.dk

Tallene kommer fra en ny undersøgelse fra Amagerforbrænding, som blandt overrasker ved, at finanskrisen ikke kan ses i den samlede affaldsmængde . - Det mest bemærkelsesværdige i de nye tal er, at vi ikke kan se finanskrisen i den samlede mængde affald i 2008. Mængden af affald er næsten nøjagtig den samme som i 2007, hvor vi fik allermest affald, fortæller projektleder Susanne Lindeneg fra Amagerforbrænding, som står bag undersøgelsen. Hvert år laver Amagerforbrænding en detaljeret kortlægning af affaldet fra Hvidovre, Dragør, Frederiksberg, København og Tårnby. I alt producerede indbyggerne og virksomhederne i de fem kommuner mere end 1,2 millioner ton affald i 2008. 282.726 ton kom fra Hvidovre Kommune. - En anden overraskelse i tallene er, at mængden af affald fra virksomheder og bygge- og anlægsbranchen faktisk er steget med henholdsvis to og tre procent, siger Susanne Lindeneg... Mere genanvendes Amagerforbrænding kortlægger affaldet hvert år for at kunne følge udviklingen og sikre opdateret viden om mængder, typer og behandling. - Vi har lavet affaldskortlægning siden 2001, og det giver os en masse nyttig viden, som vi bruger til at sikre den bedste håndtering af affaldet. For eksempel ved vi nu af erfaring, at mængden af haveaffald kan variere meget fra år til år, så vi begynder ikke at lave mindre plads til kompostering af den type affald, bare fordi tallene viser et fald i 2008, forklarer Susanne Lindeneg... - Et af de vigtigste mål for os er, at så meget affald som muligt bliver genanvendt. I undersøgelsen kan vi se, at det går den rigtige vej - genanvendelsen er steget med to procent siden 2006, slutter hun...

Publiceret 27 October 2009 09:00