Så er Hvidovre Kajakklub igen klar med motionsløbet Kalveboderne Rundt.

Så er Hvidovre Kajakklub igen klar med motionsløbet Kalveboderne Rundt.

Klar til et motionsløb med fuld havudsigt

Børneløb på "Bjerget" kl. 13.00, og motionsløbet starter kl. 14.00

Motionsløbet “Kalveboderne Rundt” skydes igang for 11. gang på lørdag den 31. oktober ved Hvidovre Kajakklub på Hvidovre Havn.

Der vil være masser af aktiviteter på havnen før og under løbet, idet børneløbet (Bjergløbet) på 2,6 km. skydes i gang kl. 13.00 og kl. 14.00 startes voksenløbene på henholdsvis 6 og 12 km. Den lange rute går gennem Kystagerparken, over broen ved Harrestrup Å, ind i Valbyparken, langs vandet over den nye togbro til Amager, langs vandet hen til motorvejsbroen til Avedøre Holme, langs dæmningen og retur til Hvidovre Kajakklub. Det er en meget løbevenlig rute, med havudsigt det meste af vejen, og med hele fire broer at krydse. Der vil være en stor bod med salg af div. sportstøj og kaffe og kager at købe i klubben. Deltagerprisen er for voksne/juniorer kr. 50,- og børn op til 14 år kr. 20,-. Ved eftertilmelding på dagen frem til start er prisen hhv. kr. 70,- og kr. 30,-. Betaling kan ske til konto 9260-8815601743, hos Hvidovre Sport på Hvidovrevej 158, hos Dansprint, Strandmarksvej 27 eller pr. check/kontanter på Tavlekærsvej 4.Yderligere info/tilmelding kan ses på www.kalveboderne-rundt.hvidovrekajakklub.dk.

Publiceret 27 October 2009 09:00