Klubbernes dag

Klubbernes dag

Klubbernes dag på Risbjerggård

Fredag den 11. september blev “Klubbernes dag” afholdt på Risbjerggård, alle klubberne i Hvidovre var samlet inde og ude med masser af aktiviteter, af vidt forskellig art.

Der var åbent fra kl. 14.00 - 17.00 og allerede kl. 13.30 begyndte de første børn og unge at ankomme med ledere fra både fritidshjem og klubber, og tilbud var der nok af. Danalunds rollespillere havde sat en flot bod op, og i Risbjerggårds have lige bagved kørte kampene rollespillerne imellem de næste tre timer. Femagervejen havde fire crosscykler med, og der blev kørt flittigt på dem hele dagen, Regnbuens hestevogn var fyldt med glade børn der fik køreture i kvarteret, bålet var tændt så der kunne laves pandekager, og indendørs var der fuld gang i den ved alle bordene hvor klubberne havde fyldt salen op med utallige aktiviteter lige fra perler til Wii spil og fremstilling af lækre varme vafler. På scenen var der underholdning, dans og musik fra Køgevejen og Bredalsparken. -En dag med masser af liv på det dejlige Risbjerggårdområde, Ca. 300 glade børn og unge hyggede sig på denne solskinsfyldte dag hvor glæden over de mange tilbud var i højsædet, og de gik hjem stopfyldt, ikke kun med varme vafler, saftevand, kage og pandekager, men også med en masse indtryk af hvad det vil sige at skulle starte i klub i 2010, og det så ud til at det var noget de glædede sig til.


Klubbernes Dag

Klubbernes Dag


Klubbernes dag

Klubbernes dag

Publiceret 27 October 2009 09:00