Aved¯rekoret

Aved¯rekoret

Koncert med Avedørekoret

Koncert med det populære kor og band på lørdag den 31. oktober

På lørdag den 31. oktober kl. 19.00 er der igen en enestående mulighed til at opleve kor, band og et hav af dejlige kendte og mindre kendte melodier. Avedørekoret under ledelse af kirkens organist Wents Reinbergs inviterer alle til en koncert og vil give en uforglemmelig oplevelse i Avedøre kirke.

Avedørekoret består af 25 voksne sangglade mænd og kvinder som fortrinsvis synger ved festlige lejligheder og koncerter i Avedøre Kirke. Koret har i tidligere år medvirket ved Technomesser i kirken, hvor de hver gang har imponeret publikum med enestående præsentation, sangkunnen, musikalitet og charme. Koret har også sunget ved diverse gospelkoncerter og andre arrangementer. I år vil Avedørekoret præsentere et blandet program, som indeholder både uddrag fra Andrew Lloyd-Webbers “Jesus Christ Superstar”, gospel, jazz, og klassiske melodier, såsom Carl Orffs “Carmina Burana”. En svensker i København Fredrik Mellqvist er uddannet pianist fra rytmisk musikkonservatorium. Han har sideløbende med sin karriere arbejdet med lydteknik i mange år. Frederik er indehaver af lydstudiet “FM Produktion” i København. FM produktion er noget Fredrik har bygget op siden slutningen af 2002. Han har været igennem et omfattende studium i akustik og lydisolering for at kunne gøre det. Der blev også brugt meget tid på at finde den teknik han ville arbejde med, deriblandt en hel del vintage grej. Hans soloprojekt er Frederik Mellqvist Trio. De har lige udgivet pladen “Intro”. Frederik optræder sammen med Malene Langborg, Jens Fink-Jensen og René Hansen. Til koncerten med Aved- ørekoret leverer Fredrik Mellqvists band akkompagnement, men vil også komme med solonumre. Alle er velkomne i Avedøre Kirke til at opleve suset, når de mange stemmer smelter sammen i en smuk ballade, mærke adrenalinen pumpe, når gospelmusikkens energi for alvor tager fat. Også til at opleve al den energifulde udladning som koret og bandet udstråler, og fornemme oplevelsen af, at det hele alligevel fungerer, når færdighederne sættes på prøve, og når alle anstrengelserne afsluttende munder ud i denne koncert i Avedøre kirke. Alle medvirkende håber, at rigtig mange vil finde vejen frem til koncerten på lørdag den 31. oktober for at gense og genhøre koret. Og ikke mindst for dem, der aldrig har hørt Avedørekoret optræde, vil dette blive en enestående mulighed til at opleve og blive kendt med Avedøre Kirke på den mest venlige og indbydende vis. Der er gratis adgang til koncerten.


Fredrik

Fredrik

Publiceret 27 October 2009 09:00