Mød forfatteren

Foredrag på Frihedens bibliotek

Tom Buk-Swienty fortæller om sin bog “Slagtebænk Dybbøl: 18. april 1864: historien om et slag.”

Bogen er den første moderne genfortælling af slaget ved Dybbøl i 1864. Den er en dokumentarisk beretning om Danmarks krig mod to tyske stormagter, Prøjsen og Østrig, men først og fremmest en beretning om de soldater, officerer, feltlæger og krigskorrespondenter, der oplevede krigen og det blodige slag. Den tager læseren med midt ind i kamptumlen. Baseret på blandt andet breve, soldaterdagbøger og lazaret- rapporter er bogen en medrivende rekonstruktion af det betydningsfulde slag. Bogens tema falder helt i tråd med temaet for Nordisk Biblioteksuge 2009 - som er “Krig og fred i Norden”. Tom Buk-Swienty, født 1966, er forfatter, journalist og lektor ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Han har tidligere været USA-korrespondent for Weekendavisen og har blandt andet skrevet “Den ideelle amerikaner” om Jakob A. Riis. Arrangementet finder sted mandag den 9. november kl. 19 -21 på Frihedens Bibliotek, Hvidovrevej 343,1 Gratis billetter kan fås fra den 26. oktober på hvidovrebilletten eller på HvidovreBibliotekerne Foredraget er arrangeret af Frihedens Bibliotek og støttet af Statens Kunstråds Litteraturudvalg

Publiceret 27 October 2009 09:00