Politikerne er ikke enige om, hvor mange børn, der skal være i Hvidovres klasselokaler.

Politikerne er ikke enige om, hvor mange børn, der skal være i Hvidovres klasselokaler.

Nej tak til færre i klasserne

Dansk Folkepartis forslag faldt ikke i god jord i Skoleudvalget

Dansk Folkeparti ser gerne, at en klasse kan oprettes, hvis der bare er 26 børn indskrevet. Men sådan kommer det ikke til at gå.

Af
ark redhvidovreavis.dk

På sidste Skoleudvalgsmøde stillede DF forslag om at ændre elevtallet, så klassedannelsen ville starte ved 26 børn. Men Skoleudvalget besluttede, at der skal 28 elever til for at sikre en mere bæredygtig klassestruktur. - Vi synes 28 børn er alt for mange i en klasse. Det er et kæmpe spring at komme fra en børnehave og ind i en klasse med 28. Faktisk så vi gerne, at det tal kom endnu længere ned, men til at starte med har vi foreslået 26 for at bringe det på rette vej, siger skoleudvalgsmedlem Mette Dencker (O), som påpeger, at “børns behov for tryghed og nærvær bliver sværere at tilfredsstille, jo flere der er i klassen”. - Det bliver også sværere for læreren at spotte mistrivsel og mobning, jo flere der er at holde øje med. I og med, at det er sværere at få ro over en så stor børneflok, går det også ud over indlæringen. I Dansk Folkeparti ønsker vi, at skolen skal være et trygt sted at lære - og være. Og det kan vi kun gøre ved at give børnene de bedste forudsætninger for trivsel og indlæring. Det gør vi ved få i klasserne, øget opmærksomhed på børnene, og en god og alsidig undervisning, siger Mette Dencker. Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti stemte imod forslaget grundet kommunens økonomi. Liste T’s begrundelse for at stemme imod var besparelserne i det vedtagne budget. Til gengæld så C og DF gerne, at klassekapaciteten lød på 24 elever og ikke 22 elever, som det blev besluttet på mødet - af hensyn til det frie skolevalg. Efter 22 elever “lukkes” for andre end distriktsbørn og søskende børn. pkt. 3.4 sættes til 24 elever af hensyn til frit skolevalg. Liste A og Liste T stemte imod forslaget. Nye børn skal i øvrigt indskrives på skolen via internettet eller ved personligt fremmøde på distriktsskolen. De børn, der ønskes indmeldt på distriktsskolen, er automatisk optaget på distriktsskolen. Alle forældre, der søger anden skole end distriktsskolen, skal ligeledes indskrive børn via internettet eller henvende sig på distriktsskolen og udfylde en ansøgning.

Publiceret 27 October 2009 09:00