Udflugt med kirken

Hvidovre Kirke arrangerer en spændende udflugt til Arbejdermuseet på mandag den 2. november.

Der er både en fast udstilling og en særudstilling. Først vil der være en rundvisning i udstillingen om 1950’erne der skildrer arbejderfamiliens vilkår i perioden efter 2. Verdenskrig. Det var en periode, som trods stadig mangel og rationeringer indvarslede en ny tid, hvor flere familier fik penge mellem hænderne og hvor forbrugskulturen, stærkt præget af amerikanske idealer, vandt frem. I Arbejdermuseets kælder er der en særudstilling om at være statsminister og om de otte socialdemokrater der har været det indtil nu. Der er kaffe og kage i “Kaffebaren”. Bussen afgår fra Hvidovre Kirkeplads 3 kl. 13.30 og hjemkomst kl. ca. 16.30, pris kr. 50. Tilmelding til kirkekontoret senest den 29. oktober.

Publiceret 27 October 2009 09:00