Kurt Petersen.

Kurt Petersen.

ER ÆLDRE SAGEN KUN FOR EN LILLE SNÆVER KLIKE?

Trækker man lod om hvem der må komme med til arrangementer?, skriver KURT PETERSEN:

Er Ældre Sagen kun for en lille snæver klike eller er den for alle?

Vi har nu i de sidste par år prøvet at tilmelde os til de forskellige arrangementer som Ældre Sagen har sendt ud, men uden held. Sidste år tilmeldte vi os pr. e-mail til et vin arrangement, da vi i løbet af et par måneder intet havde hørt, ringede jeg så til Ældre Sagen, damen fortalte mig så at deres edb-anlæg var gået ned, og nu var kurset overtegnet, så der var ingen muligheder for at vi kunne få nogle billetter, jeg blev meget skuffet og bad damen jeg talte med, om at formanden skulle kontakte mig, jeg blev så ringet op af formanden, og han fortalte mig at der ikke var nogen muligheder for at hjælpe os. Jeg mener at da det ikke var vores skyld at Ældre Sagens edb-anlæg var gået ned kunne man vel godt forsøge at få os puttet ind, men det var formanden fuldstændig kold over for. Kunne man så ikke have sendt en skrivelse rundt og fortalt at deres edb-anlæg var gået ned, men det mente formanden at det var der ingen grund til. Så i år kom der igen flere tilbud, der var særlig et der tiltalte os, det var ( 9210-C ) DR koncerthuset, klog af skade fra sidste år, hvor vi sendte vores tilmelding pr. e-mail, gjorde jeg noget andet i år, for dette måtte ikke glippe, så jeg skrev på tilmeldingen samme dag vi fik den, så kørte jeg ned til kontoret og afleverede denne, for så kunne det da ikke gå galt. Men så fik vi et brev fra Ældre Sagen hvor der stod at vi var kommet på venteliste, det kunne jeg ikke få til at hænge sammen! Dette er ikke kun sket for os, der er mange flere som vi kender der har fået samme brev fra jer, og de kan heller ikke forstå dette. Nogle af de mennesker, har fortalt mig at man trækker lod om billetterne til jeres arrangementer. Dette mener jeg er en forkert måde at I kører det på, jeg er selv formand for Senior idræt i Hvidovre, vi laver da også mange arrangementer, og siger først til mølle. Må jeg komme med et lille hjertesuk, når I sender jeres breve ud, så fortæl hvor mange medlemmer vi er, og så fortæl også hvor mange der kan komme med til de arrangementer, I afholder, og at der bliver trukket lod blandt de indsendte. Hvorfor sende denne skrivelse til Hvidovre Avis? Det skal jeg sige jer, for nu har jeg forsøgt at skrive til Ældre Sagen, og der har jeg bedt om et svar, men intet har jeg hørt, men det kan da godt være at I har så meget at lave så I ikke har tid.? Derfor prøver jeg igennem Hvidovre Avis at få et svar fra Ældre Sagen. Med venlig hilsen Kurt Petersen Strandhavevej 86 st.

Publiceret 27 October 2009 09:00