Politiet ransagede tirsdag aften en 37-årigs bolig efter at have fundet syv dyre jakker i mandens bil.

Politiet ransagede tirsdag aften en 37-årigs bolig efter at have fundet syv dyre jakker i mandens bil.

Fund af dyre jakker førte til ransagning

Det var helt tilfældigt, at politiet tirsdag aften klokken 23 standsede en bil, men standsningen endte med en ransagning og en tur på stationen for føreren af bilen. Den 37-årige mand fra Svebølle havde syv indpakkede jakker af mærket Canada Goose, som koster flere tusind kroner stykket. Politiet fik derfor mistanke om, at jakkerne var stjålet, oplyser Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi. Derfor valgte politiet at tage den 37-årige med på stationen til afhøring og ransage hans bolig, men politiet fandt intet ulovligt. Manden påstod, at han havde købt jakkerne i udlandet, men politiet har valgt at beholde jakkerne og undersøge, om der er nogen forbindelse mellem jakkerne og tidligere tyverier eller røverier.

Publiceret 28 October 2009 11:48