(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Koben og bærbar PC kastet efter politibil i Ølby

Af
Per Møller

.Natten til onsdag kl. 01.12 fik en politipatrulje øje på en Fiat Brava, der kørte på Nordhøj i Køge, hvor føreren af bilen netop havde stjålet benzin på Statoil tanken.
Politiet forsøgte at standse bilen, men det var føreren og passagerer ikke indstillet på, og derfor kørte man en del rundt i kvarteret, hvorunder der blev kastet koben og bærbare PC ud af vinduerne under kørslen med politiet i hælene.
En rude knust på en patruljebil, som følge af et koben, der ramte vejen og sprang op og ramte politibilens forrude.
På Lyngvej/Steensbjergvej lykkedes det politiet at standse bilen ved at køre ind i den, da bilen var nede i lave hastigheder.
Kl. 01.17 anholdt politiet en 21-årig mand fra København, en 19-årig fra København og en 22-årige ligeledes fra København. De anholdte sidder nu til afhøring hos politiet.
Det vides ikke, hvorfra tyvekosterne stammer, men det undersøger politiet i øjeblikket.
Politiets jurister vil vurdere, om de skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Publiceret 28 October 2009 10:00