(Foto: Erling J. Pedersen)

(Foto: Erling J. Pedersen)

Otte spørgsmål til Konservative

Konservatives borgmesterkandidat Carsten Wickmann svarer her på spørgsmål fra de politiske konkurrenter

Fra Henrik Stougaard, SF:

Du har i en af borgmesterduellerne på lokal-TV givet udtryk for, at du finder, at dit fravær fra visse af byrådets udvalgsmøder er ok, når der er tale om et udvalg, som du ikke finder alvorligt eller seriøst nok. Hvis du skulle blive borgmester, er dette så en holdning, du stiltiende vil affinde dig med fra dine gruppefæller eller for den sags skyld fra andre byrådsmedlemmer?

Man skal naturligvis gøre alt, hvad man kan, for at møde op til alle møder i de udvalg, man sidder i. Til gengæld forventer jeg også, at en udvalgsformand er i stand til at vurdere, om et udvalgsmøde for enhver pris skal gennemføres, selvom dagsordenen tilsiger, at det ikke er nødvendigt. Jeg har desværre oplevet, at møder er blevet gennemført for mødets skyld. Fra konservativ side har vi argumenteret for, at der skulle være færre udvalg, idet nogle af udvalgene ganske enkelt ikke har nok tyngde. Fx kan Arbejdsmarkedsudvalget med fordel håndteres af Økonomiudvalget, men det var der ikke flertal for i byrådet. En beklagelig beslutning, der både koster unødige penge og ressourcer i forvaltningen.

Fra Evan Lynnerup, Venstre:

Der har været forskellige udmeldinger fra konservativ side omkring udviklingsprojektet Musicon. Går De Konservative fortsat ind for Musicon-projektet?

Fra Konservativ side går vi ind for et rigt og varieret kulturliv i Roskilde kommune. Ikke mindst de mange frivillige ildsjæle, der er aktive i organisationer og foreninger som Lo Specchio, Gundsø Amatør Scene, Ramsø Amatørscene, Gimle, Musikskolerne - og mange, mange andre - bidrager sammen med det professionelle musik- og teaterliv, herunder ikke mindst Roskilde Festivalen, til et fantastisk kulturliv i Roskilde. Nogle af de planlagte kulturprojekter har skabt debat blandt nogle af vores konservative byrådskandidater, der gerne vil have en fornyet debat om nogle af de meget store og udgiftskrævende kulturprojekter, du som kulturudvalgsformand har ønsket at sætte i søen. Spørgsmålet er, om vi har råd til at fastholde projektstørrelser og – priser fra før finanskrisen satte ind, når vi kan se, at skolerne og idrætsfaciliteterne også har brug for midler. Det bør vi debattere, men Konservative står bag Musicon og visionerne om et stærkt musik- og kulturliv i Roskilde.


Fra Poul Lindor Nielsen, Socialdemokraterne:

Hvorfor er det konservativ politik at give skattelettelser til erhvervslivet samtidig med, at de konservative kræver øget forældrebetaling fra børnefamilierne?

En skattelettelse er med konservative øjne en situation, hvor man skal betale mindre i skat end året før. Med det vedtagne budget brandskatter forligspartierne Roskildes erhvervsliv med 22 millioner yderligere. Penge, der skal dække over den rødes bloks manglende lyst og evne til at tage de nødvendige beslutninger om at lede en stor kommune med et budget p åseks milliarder. Vores budget skal ses som en helhed. Fra borgerlig side leverer vi varen til gavn for hele kommunen. Og så bruger vi ikke pengene to gange, som tilfældet er i Rød Stues budgetforlig.

Fra Merete Dea Larsen, Dansk Folkeparti:

Hvad er konservatives holdning til fremtiden for Klostermarksskolen?

Det har været almindelig kendt igennem flere år, at Klostermarksskolen ikke har det alt for godt. Skolen skal som minimum sættes i stand meget hurtigt, men vi stiller os ikke i vejen for en nedrivning, hvis kommunens rådgivere anbefaler at bygge en helt ny skole. Det gælder for os om at gøre det rigtige første gang. I øvrigt er Klostermarksskolen jo ikke den eneste skole, der trænger til et løft. Fra Konservativ side anbefaler vi en overordnet plan for renovering af alle vores skoler, så vi bruger pengene der, hvor de gør bedst gavn og hvor behovet er størst. Det kan ikke være rigtigt, at enkeltsager får lov til at præge en politisk dagsorden. Det har vi set alt for meget af under det socialdemokratiske styre i den seneste byrådsperiode.

Fra Ingelise Hansen, Det Radikale Venstre:

Hvordan vil du helt konkret og personligt overbevise Sundhedsministeren (som også er konservativ) om, at Roskilde Sygehus skal bevares og udvikles til et stort og moderne sygehus? Den Konservative spidskandidat til regionsvalget har klart meldt ud, at der skal bygges et helt nyt supersygehus. Er du enig med ham, og hvordan vil du overbevise ham om, at det skal ligge i tilknytning til Roskilde Sygehus?

Der er masser af gode argumenter for, at Roskilde fortsat skal have et stort sygehus. Udover en tilførsel af 25 milliarder ekstra til sundhedsvæsenet har VK-regeringen tilbudt en pulje på ekstra 15 milliarder til fordeling mellem de fem regioner, hvis man investerer i nyt. Vi finder det helt naturligt, at Region Sjælland byder ind på at opføre et super-sygehus, der kan håndtere både akutte behandlinger og specialiserede operationer, således at vores borgere også kan få del i disse ekstra milliarder. Derudover skal Roskilde som vedtaget i Regionens Psykiatriplan fra 2007 være et af indlæggelsesstederne for voksne psykiatri-patienter. For Konservative i Roskilde er det helt naturligt, at vi arbejder målrettet på, at Roskilde kommune på den ene eller anden måde bliver base for det kommende super-sygehus i Region Sjælland og at Roskilde sygehus bliver platformen. Et samarbejde på uddannelsesområdet mellem RUC og Roskilde sygehus finder vi oplagt, således at Roskilde sygehus på sigt kan blive til Roskilde Universitetshospital. Vi har jo også lufthavnen, der kan være base for de nye lægehelikoptere, som vi har anbefalet. Endelig er Roskilde - både målt ud fra befolkningsantal og trafikforhold - jo et naturligt sted at placere et Regionshospital.

Fra Christian Holtet, Enhedslisten:

Får spørgsmålet om sænkning af dækningsafgiften til erhvervslivet en fremtrædende plads i de Konservatives valgkamp?

For Konservative er sikringen af vores arbejdspladser og et konkurrencedygtigt erhvervsliv altid et vigtigt emne. Dækningsafgiften vil være en ud af flere parametre, vi vil bruge i fremtiden for at skaffe arbejdspladser til Roskilde. Når man i det røde budgetforlig uden at blinke hiver 22 millioner kroner ekstra op af lommen på kommunens virksomheder, så er griskheden over for at suge penge ud af erhvervslivet nået for os. Afgiften skal jo betales, uanset om en virksomhed tjener penge eller ej, idet den beregnes af grundværdien. En værdi som mange erhvervsdrivende ikke tjener på, idet de ofte bor til leje. Det er efter vor opfattelse konkurrenceforvridende. Som et parti, der er kendt for at lægge vægt på arbejdspladser og virksomhedernes vilkår, behøver vi ikke at bruge argumentet i valgkampen. Erhvervslivet ved godt, hvilke partier der taler deres sag i Roskilde.

Fra Finn O. Larsen, løsgænger i byrådet:

Hvad vil du som borgmester gøre ved den store gæld, som kommunerne har på over en milliard kr., og som stadig vokser? Er det ikke for arrogant overfor fremtidige indbyggere i Roskilde, at vi gamle mænd sidder og gældsætter dem ud i al fremtid?

Du har fuldstændig ret. Roskilde kommune har desværre en gæld, der er langt over landsgennemsnittet. Det skyldes ikke mindst en historisk dårlig ledelse af kommunen, som vi mener, kan gøres langt, langt bedre. Både til glæde for medarbejderne, der jo helst skal være glade for at gå på arbejde, og til glæde for borgerne, der skal opleve, at kommunen er til stede med den hjælp og støtte, den enkelte borger, familie, forening eller virksomhed har brug for i en given situation. For eksempel kan man indlede partnerskaber og alliancer med private virksomheder om administration og forskellige ydelser. Det vigtigste er imidlertid at stoppe det galopperende udgiftsniveau på driftsomkostningerne, som ukritisk får lov til at stige år for år. Gælden skal nedbringes, så vi kan bruge skattekronerne på serviceydelser for borgerne. Ikke på renter og afdrag på fortidens synder. Konservative vil ikke smide regningen i børneværelset.

Fra David Arborg, Liberal Alliance:

Var det en rigtig disposition, da du i partnerskab med bl.a. Claus B. Hansen lånte 100.000 kr. til FC Roskilde og senere får mulighed at konvertere lånet til aktier, hvis kursværdi du selv som byrådspolitiker og evt. borgmester har mulighed for at påvirke kursen på via tilskud?

Lad mig først og fremmest slå fast, at det er de tre moderklubber, der ejer klubben og derfor er de eneste der kan tjene på en evt. positiv kurs på aktierne, hvilket der i øvrigt ikke er udsigt til de første mange år. Det private lån blev givet på et tidspunkt lang tid før spørgsmålet om tilskuddet fra kommunen var aktuelt. Den positive årsag til kapitalbehovet var som bekendt FC Roskildes succes, hvor klubben, tidligere end forventet, vandt 2. division øst og dermed rykkede op i landets næstbedste række. For ikke at miste flere spillere som følge af succesen var det nødvendigt at styrke klubbens egenkapital med meget kort varsel, hvilket var det, der skete. Det var først året efter, at kommunetilskuddet blev aktuelt. Altså intet sammenfald og ingen bagtanker, da tilskuddet først blev givet i forbindelse med budget 2008. Noget må vi dog have gjort rigtigt. Det så vi søndags, hvor rækkens nr. 1 Fredericia blev slået på egen bane.

Publiceret 28 October 2009 13:23