Arkitekt Claus B. Hansen fotograferet med jernbanebroen Røde Port i baggrunden.

Arkitekt Claus B. Hansen fotograferet med jernbanebroen Røde Port i baggrunden.

Projekt Røde Port er på skinner

Arkitekt Claus B. Hansens storstilede satsning er uberørt af Christiansborg-beslutningen om at sløjfe 5. Spor

Af
Jeppe Olsen

- Det ændrer ikke noget, om det var blevet det ene eller det andet. Hvis vi havde fået 5. Sporet, havde der alligevel været rigelig plads til projektet.
Sådan siger arkitekt Claus B. Hansen om projekt Røde Ports mulig påvirkning af, at regeringen i sidste uge valgt at satse på den såkaldte nybygningsløsning. Det vil sige en helt ny togforbindlese udenom Roskilde mellem Sjælland og København.
I det hele taget er projekt Røde Port temmelig meget på skinner, forklarer arkitekten.
- Lige nu er vi ved at indarbejde en række input fra den offentlige høring og borgermødet i foråret. Det sker i tær samarbejde med Teknisk Forvaltning, fortæller Claus B. Hansen.
Det drejer sig især om at justere på det, man indenfor arkitekturen kalder tætheden, og det vil sige bygningernes placering og indhold. Roskilde-arkitekten forventer at aflevere et revideret og justeret projekt til økonomiudvalget i Roskilde Kommune ved udgangen af året.
- Derefter kan økonomiudvalget sætte VVM-undersøgelsen (vurdering af virkning på miljøet, red .) i gang og derefter ændre loaklplanen.
- Vi forventer at kunne tage første spadestik i begyndelsen af 2012.
Men den tidshorisont er det Claus B. Hansen forventning, at pendulet svinger fra økonomisk krise til bedre tider. Investorerne har han dog længe haft på plads.

Hvad er projekt Røde Port

Røde Port har taget navn efter den jernbaneviadukt, der er den østlige indgang til centrum. Det skal bl.a. til at indeholde: Bedre forhold for pendlerne 2.500 p-pladser Servicefunktioner for Roskilde Station, herunder nye gangforbindelser 100 nye seniorboliger Bindeled mellem bymidten og RO's Torv Hotel med 270 værelser Kontorer til koncerner eller offentlige kontorer 1.500 arbejdspladser Kongrescenter Storsalgsbutikker og andre butikker Restauranter.

Publiceret 28 October 2009 11:00