Grundskolen kan blive endnu bedre

Der skal være mindre bureaukrati og mere undervisning i skolen. Sådan lyder de nye signaler fra regeringen. Jeg ser frem til, at vi også i Roskilde Kommunes skoler skal afbureaukratisere til fordel for bedre udnyttelse af lærernes spidskompetence, nemlig at undervise børnene. Det skal vi gøre med omtanke. Vi skal gøre den gode danske grundskole endnu bedre, og jeg synes, at vi skal skele til Finland i denne sammenhæng. Finland har i flere år ligget markant bedre end Danmark i de meget omtalte pisa-undersøgelser, og nok så interessant; Den finske grundskole er næsten 30 pct. billigere i drift end den danske. Sammenligninger viser, at den store prisforskel i vid udstrækning kan henføres til et betydeligt mindre forbrug af ressourcer til specialundervisning, og at årsagen skal findes i den måde, som finnerne har indrettet undervisningen på. Den finske grundskole er på to primære områder væsentlig forskellig fra den danske. For det første har en finsk lærer en længere basisuddannelse end en dansk. Der er reelt tale om en akademisk uddannelse, som også omfatter kompetence i ledelse. Det betyder, at en lærer har en højere status i samfundet, og det betyder også mere autoritet. For det andet er anvendelse af undervisningsassistenter på klassebasis udbredt i Finland. Derved får de lidt svagere elever nærværende hjælp og støtte direkte i undervisningssituationen, det giver mere ro i klassen, det sociale sammenhold styrkes, og behovet for egentlig specialundervisning minimeres. Ganske som i Danmark arbejder Finland med inklusion og rummelighed i skolen, men de lykkes altså bedre end vi. Det gode spørgsmål er, om vi har givet lærerne de nødvendige redskaber, kompetencer og ressourcer, som er nødvendige for at klare de nye og større udfordringer i undervisningssituationen. Danmarks Lærerforening siger det klart; Mange lærere er pressede og stressudsatte fordi de føler, at omsorgen for de svageste elever går ud over supporten til de stærkeste – og omvendt. Bag udsagnet ligger et nødråb, men sandelig også et stærkt ønske om at leve op til intentionerne om inklusionen. Lærerne vil gerne, og tilbøjeligheden til at lade dem bære ansvaret for den begrænsede succes er slet og ret urimelig. På den kommunale bane har vi naturligvis ikke direkte indflydelse på længden og indholdet af læreruddannelsen, men det har vi på tilrettelæggelsen af undervisningen. Jeg mener, at vi snarest skal gøre os overvejelser om, hvordan vi kan nærme os den finske model med benyttelse af assistenter som supplement til klasselærerens undervisning. Jeg er helt klar over, at faglige interesser kommer i spil. Muligheder og løsninger skal forhandles i alle relevante fora. Det er dog vigtigt at understrege, at klasselærerens ansvar og faglige kompetence som underviser ikke er til diskussion. Jeg ser muligheder i et tættere samarbejde imellem de lave klassetrin i skolen og SFO. Kan en pædagog ikke være nyttig assistent i 1. klasse? Kan lektiehjælp ikke gives i klassefællesskabet? Er der muligheder i sammenhæng med lærernes seniorordning? Eksemplerne, som sikkert kan suppleres, ligger inden for byrådets kompetence og de er nævnt helt fordomsfrit. Jeg, og Socialdemokraterne, er klar til dialog og debat med alle skolens interessenter om at gøre vores i forvejen gode skole endnu bedre. Frede Lærke Byrådsmedlem i Roskilde og kandidat for Socialdemokraterne.

Publiceret 28 October 2009 03:00