Tak for hjælpsomheden

Der tales for tiden så meget om vores måde at møde hinanden på.
Der klakes over manglen på hjælpsomhed, hensyn, "her kommer jeg" mentaliteten. Jeg oplevede det modsatte forleden dag, da jeg tabte mine bilnøgler med et for mig uerstatteligt vedhæng fra Ethiopien ved centret.
En opmærksom dame så det og skyndte sig efter mig for at aflevere dem. Jeg vil gerne på denne måde sige en stor tak og minde os alle om, at der stadig findes hjælpsomhed, betænksomhed, omtanke.
Vi hører bare ikke så meget om det. Endnu engang en stor tak for mine nøgler.

Publiceret 29 October 2009 10:00