Elsparebussen kom til Køge. (Pressefoto).

Elsparebussen kom til Køge. (Pressefoto).

Elsparebus i Køge

SPAREBUS: To firmaer inden for el-sektoren har taget et usædvanligt initiativ. Riegens i Odense og Wexøe A/S i Værløse mener, at der kan spares store mængder energi i den offentlige sektor ved at udskifte og opgradere belysningen. Det skønnes, at omkring 30 procent af energiforbruget i skoler, rådhuse, plejehjem, hospitaler m.m. går til belysning. Uafhængige undersøgelser har vist, at det er muligt at spare hver tredje watt, og at de nødvendige investeringer typisk tilbagebetales inden for en kortere årrække. En udstillingsbus er indrettet med plancher og eksempler på allerede eksisterende løsninger med ny teknologi, nye lyskilder, effektive armaturer og styringer, og den kom til Køge i denne uge, hvor den mødte repræsentanter fra kommunen.

Publiceret 30 October 2009 09:00